Le Lotto blev spillet med sarlige kort, der var inddelt i tre rakker og ni kolonner. Hver af de tre kolonner bestod af 10 numre, mens hver kolonne havde fem tilfaldige numre og fire tomme felter i hver kolonne. Hver spiller havde et andet lottokort, hvor han brugte til at markere det nummer, der blev annonceret af opkalderen. Den forste spiller, der dakkede en rakke, vandt spillet.
I det 19.
arhundrede spredte lottospillet sig rundt om i Europa og begyndte at fungere som et didaktisk spil for born. I 1850’erne var flere padagogiske lottospil kommet ind pa det tyske legetojsmarked. Formalet med lottospillene var at lare bornene at stave til ord, gange tal osv.
I 1920’erne var en lignende version af lottospillet, kendt som beano, popular pa amtsmesser i USA. I beano placerede spillerne bonner pa deres kort for at markere det udrabte nummer. Den forste spiller, der havde udfyldt en hel rakke pa sit kort, plejede at rabe Beano! indtil en aften i december 1929, hvor en New Yorker legetojsforhandler ved navn Edwin S. Lowe besogte en landmesse uden for Jacksonville, Georgia.
Pa vej tilbage til New York havde Lowe kobt Beano udstyr, herunder torrede bonner, et gummistempel til nummerering og karton. I sit hjem i New York har Lowe afholdt venskabelige beano-spil. Under et spil stammede en begejstret vinder, som havde formaet at udfylde en hel rakke, Bingo ud i stedet for Beano(Lær mere om e www adultfrienfinder com).